Forsiden
Øl, vand og pølser i farvandet
Jyske
Bank er en af BAM’s trofaste sponsorer.
Nu melder Jyske Bank sig igen på banen, og er klar til et lille
medlemsarrangement onsdag den 16. maj, hvor der bydes på en grillet pølse og en øl eller en vand.
Vi har bestilt bedre vejr denne gang, så kom og deltag i onsdagstræningen den 16. maj og bagefter mødes vi alle omkring
grillen.
Denne aften starter og slutter vi ved Tennisklubbens lokaler.
Der er tilmelding til arrangementet, så Jyske Bank har en chance for at forudse hvor mange løbere der kommer.
Hjælpere søges til Gudenåløbet
Der er masser af opgaver, når BAM byder velkommen til Gudenåløbet den 26. maj 2018.
Derfor er der behov for hjælpere i alle afskygninger.
Der skal i forbindelse med løbet bruges i omegnen af 80 hjælpere til forskellige opgaver: Depot på ruter/målområdet, rutemarkør, klargøring start/mål, pakke poser, udlevere startnumre, cykelmarkør, opbevaring værdigenstande og meget mere!!
Derfor er familiemedlemmer, naboer og andet godtfolk også velkommen til at give et nap med denne dag, understreger Dan Vestergaard.
Er man klar på at give en hånd med på dagen kan man sende mail til Dan på Bodil-dan@bknet.dk - gerne inden 1. maj.
Generalforsamling i BAM
35 deltog da der den 14. marts var generalforsamling for Bjerringbro Atletik & Motion.
Læs referatet, budget, regnskab og beretning fra generalforsamlingen
her.
Fed fællestræning
Mandag 19. marts var der endnu engang kaldt til Fællestræning, og det blev en
rigtig S-dag.
35 BAM'ere var mødt op til stjerneløb, sund tallerken, socialt
samvær, svømmehal og saunagus. Hvor er det fedt, at vi fortsat kan krydre en
skøn løbetur i og omkring Bjerringbro med hyggeligt samvær og en alternativ
aktivitet - denne gang i form af svømmehal og saunagus.
Tak til alle der deltog og tak til
Helle, Mette og Palle for deres indsats med planlægning af fællestræningerne.
40 BAM´ere mødte sportspsykolog
Der var mødt knap 40 BAM’ere op til årets første
medlemsarrangement, der bød på foredrag med sportspsykolog Jon Gregersen.
De fremmødte fik et
indblik i, hvordan følelser og det mentale kan være styrende i forhold til beslutninger.
Jon
gav nogle redskaber til, hvordan man selv kan arbejde med at tage styringen
over følelser. Blandt andet i forhold til at komme afsted i løbeskoene efter en travl dag - også selvom det står ned i stænger
Der var en god blanding af teori og øvelser.
Skyggebørnsløbet blev en succes
Lørdag 3. februar var der for første gang SKYGGEBØRNsløbet i
Bjerringbro. Bedømt ud fra deltagernes tilbagemeldinger og deltagerantallet, så
er det ikke sidste gang.
I alt 140 deltagere fordelt på maraton, halvmaraton og 4,2
km rundeløb støttede den gode sag.
SKYGGEBØRNsløbet har det formål, at skaffe
midler til hjælp for sorgramte børn og unge. Lørdagens løb bidrog til, at nå
dette mål.
Du kan se mere om SKYGGEBØRNsløbet via https://skyggeboern.dk/
Stor tak til Lars Pedersen som tog initiativet og har været
BAMs tovholder på løbet og tak til de øvrige BAMere, som har hjulpet med
gennemførelsen af SKYGGEBØRNsløbet.
Du finder resultater fra SKYGGEBØRNsløbet via https://www.sportstiming.dk/event/4782/results
Walk & run´ere bestod med glans
Onsdag den 10. januar var der eksamen for vores W&R
hold med den traditionelle løber-espalier og fortjent hyldest ved ankomsten ved hallen efter endt løb.
Anne-Marie og Villy ledte dem flot igennem ruten på de 6 km. Og alle 13
bestod med glans og fik overrakt deres diplomer.
Stort tillykke til alle og godt løbet!
Egeskovløbet fik fint løbevejr
Omkring 150 deltagere stod søndag den 6. november klar til de kuperede ruter på henholdsvis 6 og 12 kilometer til BAM´s efterårsklassiker Egeskovløbet.
Hurtigste mand på 12 kilometer var Jens Emil Sloth Nielsen med tiden 43:36 minutter og hurtigste kvinde var Diana Sloth Nielsen i tiden 53:59 minutter.
På 6 kilometer-ruten var Søren Hyldal Sørensen hurtigst i tiden 22:14 minutter og hurtigste kvinde var Cathrine B. Henriksen i tiden 29:00 minutter.
Se flere billeder fra løbet under
Galleri.
Suppeløbet er tilbage
Lørdag den 18. november blev traditionen med BAM´s Suppeløb genoptaget.
Der blev løbet 1/2 marathon, 1/4 marathon og 1/8 marathon alt efter hvad man var til, og derefter var der suppe ad libitum, øl og saunagus.
Suppeløbschef Palle Winther uddelte årets suppepriser, og de store suppekurve gik til Hanne Vinter og Kim Hesselbjerg for altid at være klar til at give en hånd, når der er brug for det i BAM.
Tillykke og tak til begge to!