BAM
Gudenåløbet 2022

Gudenåløbet afholdes den 21. maj 2022
Cafèen tilbyder

                                                                                                                           

     Se ugens

MANDAGS- OG ONSDAGSMENU

Vejret i Bjerringbro

dmi

Bjerringbro

Platinsponsorer
Guldsponsorer
Træning

Mandag 

kl. 8.30 & 17:30

Onsdag
kl. 18:00 

Torsdag kl. 17:30

Lørdag  kl. 09:00

Start fra Hallen    

Løberuter onsdag

BAM på Facebook
BAM   
GUDENÅLØBET
Sikkerhed!
  

Brug gule veste/jakker og gerne med reflexbånd!

HUSK! Overhold færdselsreglerne!

-----------------------

JAGT - DATOER:

pt. intet oplyst

Vejledning om færdsel i skov.

 

Forsiden

Følg BAM på Facebook Læs referater fra bestyrelsesmøderne

Juleafslutning med BAM


Det er snart tid for den traditionelle juleafslutning med BAM.

Det foregår onsdag den 8. december fra klokken 19,15 i Idrætscaféen i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter - som sædvanligt.

Der er som altid løb fra klokken 18.00, hvor der venter en særlig julerute, så vi får set byens julepynt og julelys, og mon ikke turen går forbi det store juletræ på Torvet til en dans om træet.

Efter løb samles vi altså i caféen, hvor menuen er flæskesteg med det hele og risalamande. En øl eller vand inklusive i prisen.

Der er nemlig en egenbetaling på 50,-kr og den indbetales ved tilmeldingen til Birgitte på mobilpay: 23401152.

Sidste tilmelding og frist for betaling er 30/11 - tilmeldingen foregår her


Egeskovløbet tilbage i fin form


Efter to års pause grundet Covid-19, så kunne BAM igen afholde Egeskovløbet den første søndag i november.

Ca. 120 deltagere på 7, 14 og halvmaraton samt deltagerne på BAM´s Walk & Run hold fik en flot tur i den efterårsklædte Egeskov.

I dette års udgave af Egeskovløbet var der flere nye tiltag. Start og mål var flyttet til området foran Bjerringbro Idræts og Kulturcenter og ruten var en 7 km rute som kunne løbes 1, 2 eller 3 gange. Disse tiltag blev tage godt imod og det nye koncept er der gode muligheder for at bygge videre på.

Jyske Bank var igen i 2021 hovedsponsor på Egeskovløbet. Jyske Bank var meget synlige i start-mål området og på deltagerlisten. Samtidig blev alle deltagere beriget med en Jyske Bank "goodiebag" når målstregen var passeret.

Om det var traditionerne eller de nye tiltag der var rygtes vides ikke, men det internationale islæt til Egeskovløbet 2021 var to deltagerne fra Singapore som var på ferie i Danmark og var blevet anbefalet Egeskovløbet.

Der skal lyde en stor tak til alle de frivillige og til Jyske Bank, som var med til, at Egeskovløbet fik et rigtig fint comeback efter to års pause.

Resultater kan ses på Sportstimings side her

Niels Jørgen Bergs billeder fra løbet kan ses i galleriet.



Gratis Walk & Run-forløb hos BAM


BAM tilbyder i efteråret igen Walk & Run forløb, hvor man kan komme i gang som ny løber eller komme i gang med at løbe igen efter en skade eller en pause.

Walk & Run-forløbet begynder mandag den 20. september klokken 17 med et kort introduktionsmøde og registrering i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter. 

Herefter vil der være en lille gå- og løbetur på højst tre kilometer, fortæller Anette Christensen, der står i spidsen for Walk & Run-forløbet.

Helt ekstraordinært er dette års Walk & Run ganske gratis da corona-nedlukningen forstyrrede sidste års Walk &Run-forløb.

Walk & Run er for alle aldersgrupper fra 12 år og opefter, og det består af en rolig optræning af muskler og led med en kombination af gang og småløb, som stille og roligt øges over16 uger i efteråret.

Målet er at gøre dig løbeklar, så du ved starten på det nye år kan løbe seks kilometer uden stop. Derefter kan du begynde på klubbens løbeprogrammer fra begyndelsen af januar, og - hvem ved - sætte kurs mod en af ruterne til Gudenåløbet i juni.

Walk & Run forløbet følger klubbens øvrige træningstider:

Mandag kl. 17.30, onsdag kl. 18 og lørdag kl. 9.

Bjerringbro Atletik & Motion har som noget helt nyt også et gåhold, der mødes om onsdagen og følger samme ruter som Walk & Run.



Løb sammen - hele vejen!


Som det nok er de fleste bekendt, så faldt en af klubbens medlemmer om med hjertestop under en træningstur under corona-nedlukningen.

Heldigvis var der tre andre klubmedlemmer med vedkommende på løbeturen, så der blev tilkaldt hjælp og ydet livreddende førstehjælp, lige som hjerteløbere kom til med en hjertestarter, før ambulancen nåede frem. Alt endte godt, men havde vedkommende været alene afsted, så kunne det være endt helt galt.

Derfor opfordrer bestyrelsen på det kraftigste til, at man altid får alle med hele vejen hjem i de respektive tempogrupper. Alle har vel hørt meldingen fra en anden løber om at ”I skal ikke samle mig op – benene er tunge i dag” eller lignende.

Men det går ikke - man kan aldrig vide, hvornår det går galt. Så ingen skal løbe alene, når man er afsted med BAM.

Samtidigt opfordrer bestyrelsen til, at man - hvis man har det halvskidt eller værre - siger det til de andre i gruppen og ikke gemmer på det.

Bestyrelsen ser på muligheden for at anskaffe armbånd eller lignende med kontaktoplysninger til de nærmeste og andre relevante oplysninger, hvis uheldet er ude. 

Vi var desuden ved at lægge an til at udbyde hjertestarterkurser til medlemmerne inden corona-nedlukningen sidste forår, og det vil vi tage op igen, så snart der bliver mulighed at samles omkring det.

Lad os passe på hinanden!

Bedste løbehilsener

Bestyrelsen



Sponsoraftale med Sportigan


Husk at du som medlem af BAM får rabat hos Sportigan i Viborg, når du køber Fusion løbetøj. Læs mere om aftalen her.

Der er sendt et nyhedsbrev ud til alle medlemmerne med oplysninger om, hvordan man kan logge på Sportigan-Viborgs webshop for BAM-medlemmerne. 
Så print ud og hæng op.

Webshoppen kan du finde her


Om klubben

BAM aktiviteter

Forum

Løb 13. november
Seneste svar:
løb lørdag
Seneste svar:
Kontakt: Webmaster (klik)